Mit AbenaPrivat
              Varer i kurv: 0 - Varebeløb: 0,00

Fragt og levering

Leveringstid
Vores normale leveringstid er 1-3 arbejdsdage ekskl. lørdage samt søn- og helligdage (er varen markeret som en skaffevare på AbenaPrivat, kan man dog ikke forvente, at vi kan levere inden for 3 dage).

Udbringning
Alle bestillinger udbringes som udgangspunkt af Post Danmark i forbindelse med den normale husstandsomdeling. Hvis du ikke er hjemme, når posten kommer, vil pakkerne blive afleveret på posthuset til afhentning.

Derfor anbefaler vi, at du tilmelder dig Post Danmarks ’Modtagerflex’, der er en 100% gratis service, som tillader posten at stille pakkerne et sted på leveringsadressen, som du selv vælger, hvis du ikke er hjemme – fx i garagen, i hundehuset eller hos naboen. Du kan tilmelde dig Modtagerflex gennem ePosthuset på http://www.postdanmark.dk/modtagerflex(her kan du desuden tilmelde dig en lang række andre services som fx døgnposten, nej tak til reklamer, tidlig levering, adresseskift og elektronisk post mm.)

Har du ikke et passende sted, hvor posten kan stille dine pakker, kan du benytte Post Danmarks ’døgnposten’-service, der gør det muligt at afhente pakker uden for posthusets åbningstid. Hvis du ønsker levering til en af Post Danmarks døgnbokse, skal Abena have besked om dette ved bestilling. Ellers risikerer du, at levering sker med en anden transportør, der ikke kan benytte døgnboksene. Er du ikke tilmeldt Modtagerflex, kan posten ikke stille pakken på din adresse, hvis du ikke er hjemme.



Ændring eller annullering af ordrer
Har du behov for at ændre eller annullere din ordre, skal du kontakte Abena Kundeservice hurtigst muligt på tlf. 74 31 19 90. Din ordre kan ikke ændres/annulleres, efter den er afsendt fra vores lager – du kan i stedet gøre brug af din returret.

Leveringsomkostninger
Ved køb for under 500,- inkl. moms beregnes et fragtgebyr på 40,- pr. ordre inkl. moms.
Ved køb for 500,- eller derover inkl. moms betaler Abena fragten!

Inkontinensprodukter
Alle inkontinensprodukter leveres så vidt muligt i diskret, neutral forpakning.

Udlandet
På nuværende tidspunkt kan vi desværre ikke levere fra AbenaPrivat til udlandet inkl. Grønland og Færøerne.

Returnering og fortrydelsesret

Fortrydelsesret
Du har altid 14 dages returret på varer købt over Internettet. Hvis du fortryder dit køb, har du altså i alt 14 dage til at returnere varen til os. Den eneste betingelse for returnering af varen er, at den skal returneres i samme stand, som da den blev modtaget. Det vil sige, at den inderste emballage skal være uåbnet.

Returfragt ved fortrydelse
Når du fortryder et køb, skal varen sendes retur til Abena, og du skal give besked om returneringen til Abena Kundeservice på abenaprivat@abena.dk eller tlf. 74 31 19 90 (husk at angive faktura- eller ordrenummer, samt at oplyse hvilket konto- og registreringsnummer, købssummen skal føres tilbage til). Du skal selv betale returportoen, og varen skal sendes til følgende adresse:

Abena A/S
Egelund 30
Port 135-140
6200 Aabenraa
Mrk.: Returvare

Husk at vedlægge en kopi af din faktura eller ordrebekræftelse (evt. sat fast på den yderste papkasse med tape eller lignende – ikke på den originale emballage) og skrive din returadresse, så vi kan se, hvor pakken kommer fra. Husk desuden at få en kvittering på posthuset, som bevis på at du har afsendt pakken inden for returfristen.

Afhentning
Hvis du i forbindelse med returnering af en vare ikke selv ønsker at sende varen retur med posten, tilbyder Abena at arrangere returfragten for dig. I så fald skal du kontakte Abena Kundeservice på tlf. 74 31 19 90 for at aftale nærmere vedr. afhentningstidspunkt (kun i dagtimerne). Afhentning af returvarer koster 100 kr. inkl. moms pr. returpakke. 

Beskadigede varer og returnering
Hvis din pakke er synligt beskadiget, når posten leverer den, er det vigtigt, at du lader være med at tage imod den. Så sendes den automatisk retur til os. For at sikre en hurtig ekspedition i tilfælde af beskadigede pakker anbefaler vi, at du kontakter Abena Kundeservice med det samme, så vi får besked om, hvorfor pakken er sendt retur, og vi kan arrangere en ny levering.  
Hvis produktet derimod viser sig at være defekt, efter at du har modtaget pakken, skal du hurtigst muligt kontakte Abena Kundeservice på telefon 74 31 19 90, så vi kan arrangere returfragt af det defekte produkt og levering af et nyt. Der gælder som altid 2 års reklamationsret for de fleste produkter – husk derfor at gemme din faktura, som skal bruges ved reklamation og ombytning.

ABENA A/S · EGELUND 35 · 6200 AABENRAA · TLF. 74 31 19 90 · FAX 74 62 97 37 · CVR 25 68 27 42 · ABENAPRIVAT@ABENA.DK · SAMHANDELSBETINGELSER