Handelsbetingelser
1. Hjemmesidens ejer
ABENA Privat ejes af:
ABENA A/S
CVR.nr.: 25682742
Egelund 35, DK-6200 Aabenraa
Telefon: 74 31 19 90
E-mail: abenaprivat@abena.dk
2. Aftaleindgåelse
Når du afgiver din ordre via vores hjemmeside, vil vores system automatisk sende dig en ordrebekræftelse til din e-mail. Når du har modtaget en ordrebekræftelse, er der indgået en bindende aftale. Når vi afsender varen fra vores lager, vil du modtage en mail fra os med yderligere oplysning om det forventede leveringstidspunkt og dato for leveringen.
3. Betaling
Betaling kan ske ved brug af følgende betalingsmidler:
- MasterCard
- Visa
- Visa/Dankort
- Visa Electron
- Dankort
- Maestro
- MobilePay
ABENA trækker først endeligt købsbeløbet på din konto når varerne afsendes men ved betaling med internationale betalingskort eller MobilePay vil beløbet blive reserveret på din konto med det samme i overensstemmelse med vilkårene for dit kort indtil:
1) vi hæver beløbet, når vi afsender varen
2) indtil din ordre evt. annulleres og pengene frigives efter din valgte betalingsløsnings standard reservations perioder (se reservationer perioder for din betalingsløsning herunder)
3) indtil pengene bliver frigivet ifølge aftale med din kortudsteder
I forbindelse med dellevering trækkes kun det beløb svarende til den faktiske levering.
Det er din kortudbyder, der reserverer beløbet. Du kan læse mere om reglerne for dit specifikke kort hos din kortudsteder.
Udløbsperioder for reservationer for de enkelte kortudstedere
Visa - 30 dage
Dankort - 30 dage
MasterCard - 30 dage
Maestro - 30 dage
Mobilepay - 30 dage
4. Priser
Alle priser er opgivet i danske kroner inkl. 25% moms og eventuelle afgifter. For alle ordrer under 500 kr. beregnes et fragtgebyr på 49 kr. inkl. moms.
5. Levering
Vi tilbyder kun levering til adresser i Danmark. Vores leveringstid er 1-3 hverdage efter din bestilling er modtaget. Der kan dog forekomme længere leveringstider for særlige varegrupper. Ordrer indeholdende bestillingsvarer vil som udgangspunkt have en længere leveringstid.
Vi tilbyder følgende leveringsform:
- Levering med ABENA Transport til privatadresse. Hvis du ikke er hjemme, vil ABENA Transport som udgangspunkt tage din pakke med igen og forsøge levering igen den følgende hverdag. I særlige tilfælde vil ABENA Transport stille pakken, når det vurderes forsvarligt.
- Hvis det ikke er muligt for ABENA Transport at levere din pakke, vil din pakke blive leveret med PostNord. Hvis du er tilmeldt modtagerflex hos PostNord, vil din pakke blive stillet på din adresse, hvis du ikke er hjemme. Hvis du ikke er tilmeldt modtagerflex hos PostNord, vil din pakke blive indleveret på nærmeste posthus. Læs mere om modtagerflex her.
Vi tilbyder gratis levering ved køb over 500 kr. For køb under dette beløb beregnes et fragtgebyr på 49 kr. pr. ordre inkl. moms. Alle inkontinensprodukter leveres så vidt muligt i diskret, neutral forpakning.
6. Fortrydelsesret
Du har ret til at træde tilbage fra denne aftale uden begrundelse inden for 14 dage. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor du eller en af dig angiven tredjemand, dog ikke transportøren, får varerne i fysisk besiddelse.
Hvis du har købt flere varer, kan du vælge kun at fortryde en del af din ordre. Har du bestilt flere varer hos os i samme ordre, og er varerne ikke leveret samtidig, udløber fortrydelsesfristen først 14 dage efter den dag, hvor du eller en af dig angiven tredjemand, dog ikke transportøren, får den sidste vare i fysisk besiddelse. Hvis den sidste dag for udøvelse af fortrydelsesretten falder på en helligdag, en lørdag, grundlovsdag, den 24. december eller den 31. december, forlænges fristen til den efterfølgende hverdag.
Varer skal returneres i original emballage.
Bemærk, at du selv skal betale fragtomkostningerne i forbindelse med din returnering.
Undtagelse til fortrydelsesretten
Du mister din fortrydelsesret, hvis du bryder forseglingen på varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret. Udtrykket ”forsegling” omfatter også særlig emballage, som beskytter varen og tjener som sikkerhed for, at varen ikke har været åbnet. Det betyder, at hvis du har købt en eller flere varer, som tydeligt har et mærkat på med at denne ikke tages retur kan der ikke gøres brug af fortrydelsesretten. Det gælder f.eks. alle sterile varer samt alle varer, der fremgår i vores restsalgskategori.
Sådan fortryder du dit køb
Hvis du ønsker at fortryde dit køb, skal du inden fortrydelsesfristens udløb sende en e-mail til abenaprivat@abena.dk og oplyse:
• dit ordrenummer
• din mailadresse
• om du ønsker at returnere hele eller dele af dit køb og hvilke varer
Du kan også fortryde dit køb ved at udfylde og sende standardfortrydelsesformularen indsat nedenfor i afsnit 6.1 til abenaprivat@abena.dk.
Vi opretter en retursag
Returnering skal ske uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at du har meddelt os, at du ønsker at returnere varen.
Når vi har modtaget besked om, at du ønsker at returnere hele eller dele af din ordre, opretter vi en retursag hos os, og du får tilsendt et returnummer via e-mail. Dette returnummer skal du påføre i returpakken, og du skal lægge den medfølgende følgeseddel eller din faktura, som er aktuel for ordren, i returpakken. Du kan med fordel notere returnummeret på enten faktura eller den medfølgende følgeseddel, som skal sendes med retur.
*Der må IKKE skrives på selve returpakken, hverken med tus eller andet. I stedet skal der på et stykke papir eller lignende tydeligt fremgå ordet Returvare, som fastgøres til returpakken.
Klargør din returpakke
Pak varen eller varerne forsvarligt ind sammen med den originale kvittering eller følgeseddel. Bemærk, at du skal selv betale omkostningerne i forbindelse med din returnering.
Send din vare retur
Når du ønsker at returnere hele eller dele af din ordre, kan det gøres på flere måder:
1) Du kan sende eller selv aflevere varen til ABENA A/S på adressen Egelund 30, Port 315-316, 6200 Aabenraa, mærket: Returvare.
Fysisk aflevering kan ske i tidsrummet 08:00-13:00 mandag til fredag, hvor der kan ringes på ved port 315-316. Her skal pakken modtages af en ABENA medarbejder. Den må ikke stilles uden at være blevet modtaget af en medarbejder. Hvis du ønsker at sende pakken, skal du sørge for at bestille online porto og få en kvittering, når pakken er indleveret på dit nærmeste posthus eller indleveringssted.
2) Du kan anmode om at få fremsendt en forudbetalt fragtlabel. Ønsker du dette, bedes du skrive en e-mail til abenaprivat@abena.dk med forespørgsel om en forudbetalt fragtlabel. Omkostningerne forbundet hermed modregnes i det til dig krediterede beløb, og disse omkostninger vil ofte være højere end, hvis du selv bestiller en returlabel/online porto.
3) Hvis du ønsker afhentning af varen på din privatadresse, bedes du sende en forespørgsel herom til abenaprivat@abena.dk, hvorefter afhentning vil blive aftalt med dig. Omkostningerne forbundet hermed modregnes i det til dig krediterede beløb.
Varer, der grundet deres fysiske størrelse ikke kan returneres med almindelig post, returneres i stedet med fragtmand. De forventede returneringsomkostninger for sådanne varer, beløber sig normalt til højest 450 kr.
Når din pakke er sendt retur
Det er ikke muligt at følge sin returpakke undervejs, men hvis du har spørgsmål til din retursag, er du velkommen til at kontakte os via e-mail: abenaprivat@abena.dk
Tilbagebetaling ved fortrydelse
Vi refunderer købesummen uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget din returpakke, eller du har fremlagt dokumentation for, at varen er returneret, alt efter hvilket tidspunkt, der er tidligst. Tilbagebetalingen vil foregå med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har accepteret en anden tilbagebetalingsform.
Tilbagebetaling sker altid gebyrfrit for dig.
Emballage og varens stand ved tilbagelevering
Når du returnerer en vare til os, skal du tilbagelevere varen eller varerne i original emballage. Du har ret til at åbne den ydre emballage for at kontrollere varen, men hvis den inderste emballage er brudt, eller emballagen mangler eller er ødelagt, kan der være tale om en værdiforringelse, som kan medføre, at vi fradrager et beløb i købssummen svarende til værdiforringelsen, inden købssummen tilbagebetales.
For så vidt angår selve varen, hæfter du kun for en eventuel forringelse af produktets værdi, hvis du har benyttet produktet på en måde, der går udover, hvad der er nødvendigt for at kontrollere varens stand eller dens egenskaber. Det er dit eget ansvar at sikre, at varen er forsvarligt indpakket, når du sender den retur. Du bærer nemlig selv risikoen for varen, indtil vi har modtaget den.
Ombytning af vare
Hvis du ønsker at ombytte til en ny størrelse, skal du følge samme proces som ved anvendelse af fortrydelsesretten, da vi ikke direkte kan ombytte. Det betyder, at du skal returnere den vare i den størrelse, som du ikke ønsker. Efterfølgende skal du gå ind på webshoppen og lave en ny ordre på den størrelse, som du ønsker i stedet. Du betaler selv for, at returnere den størrelse, som du ikke længere ønsker. Når du bestiller den nye størrelse, betaler du leveringsomkostningerne for dette, hvis den samlede ordreværdi er under 500 kr.
6.1 Standardfortrydelsesformular
Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende.
Sendes til:
ABENA A/S
Egelund 35
6200 Aabenraa,
Danmark
E-mail: abenaprivat@abena.dk
- Jeg/vi (*) meddeler herved, at jeg/vi (*) ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min/vores (*) købsaftale om følgende varer (*)/levering af følgende tjenesteydelser (*)
- Bestilt den (*)/modtaget den (*)
- Forbrugerens navn (Forbrugernes navne)
- Forbrugerens adresse (Forbrugernes adresse)
- Forbrugerens underskrift (Forbrugernes underskrifter) (kun hvis formularens indhold meddeles på papir)
- Dato
(*) Det ikke relevante udstreges
7. Reklamation
Som kunde har du ifølge købeloven en 2 års reklamationsret, hvis varen har en mangel. Det betyder, at du som udgangspunkt indenfor denne periode har ret til at få varen repareret eller ombyttet. Hvis reparationen eller om levering ikke kan ske indenfor rimelig tid, kan du efter omstændighederne i stedet få et afslag i prisen eller få købesummen tilbage.
Transportskader
Du opfordres til omgående at melde transportskader til transportøren og til ABENAs Kundeservice. Der opfordres til, at der ved modtagelse laves en anmærkning på transportørens fragtbrev.
Hvordan reklamerer jeg?
Hvis du ønsker at reklamere over en mangel, skal du indenfor rimelig tid sende en mail til vores kundeservice abenaprivat@abena.dk. Vi anbefaler dig at reklamere til os hurtigst muligt efter, at du har opdaget manglen. Hvis du reklamerer indenfor to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
Send os gerne et eller flere af billeder af produktet sammen med en tydelig beskrivelse af fejlen.
Bliver din reklamation godkendt, så sender vi dig en returlabel, så du kan returnere produktet. Dette er uden fragtomkostninger for dig.
Ved returneringen af varen, skal du sørge for, at varen er forsvarligt emballeret og sikre dig, at du modtager en kvittering, så vi kan refundere dine rimelige fragtomkostninger.
8. Klagemuligheder
Ønsker du at klage over et køb fra vores webshop, skal du i første omgang sende en mail til vores kundeservice abenaprivat@abena.dk.
Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning sammen, kan du indgive en klage til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg.
Du kan klage til Center for Klageløsning via Klageportalen for Nævnenes Hus her: Klageportalen for Nævnenes Hus
EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her: http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage, skal du angive vores e-mail adresse abenaprivat@abena.dk.