Senest opdateret: 18. oktober 2024
Hvad er blandingsinkontinens?
Blandingsinkontinens er en kombination af stress- og urge/tranginkontinens, hvor urinlækage både forekommer i sammenhæng med fysisk aktivitet og kan starte med en stærk og pludselig trang. På grund af sin dobbelte karakter er blandingsinkontinens lidt sværere at diagnosticere og behandle end de øvrige inkontinensformer. ABENA anbefaler altid at man taler med en kontinenssygeplejerske, læge eller uroterapeut for at finde årsagen og få den rigtige behandling.
Behandling af blandingsinkontinens
Behandlingen baseres på de problemer og symptomer, den enkelte har. Man bør begynde med at behandle den ene form for inkontinens til en start. Ved denne form for inkontinens er lækagerne for det meste lidt større. Det er derfor ikke sikkert, at de mindre inkontinensprodukter slår til, og det kan blive aktuelt at bruge produkter med en højere absorption, for eksempel ABENA San, ABENA Slip eller ABENA Pants.
Inkontinensbleer og bind
Hos ABENA har vi et stort udvalg af bleer og bind, der er særligt udviklet og designet til netop inkontinens.