Levering 1-3 hverdage

Fri fragt på alle ordrer over 500 kr.

Ikon Dansk, familieejet virksomhed

Inkontinens ved graviditet

Der sker mange forandringer i kvindekroppen både hormonelt og fysisk, under og efter en graviditet. Du kan forberede dig ved at søge viden om inkontinens, så du ved, hvad du kan forvente. 

Inkontinens ved graviditet

Senest opdateret: 04. september 2025

Inkontinens | Kvinder

Graviditet og inkontinens efter fødslen: årsager, løsninger og gode råd til mødre

Graviditet er en bemærkelsesværdig og livsændrende rejse, som giver glød i huden, yndige babyspark og, åh ja, ind imellem også inkontinens. Hvis du uventet kommer til at tisse lidt (eller meget), når du nyser, griner eller blot trækker vejret for hårdt, skal du ikke bekymre dig – du er ikke alene. Her er en oversigt over inkontinens i forbindelse med graviditet og fødsel, hvorfor det sker, og hvad du kan gøre ved det (andet end at grine... forsigtigt).


Inkontinens i forbindelse med graviditet og fødsel

Inkontinens i forbindelse med graviditet og fødsel sker, når din blære beslutter sig for at gøre oprør og lækker urin uden dit samtykke. Og før du begynder at bebrejde eller udskamme dig selv, skal du vide dette: Du er ikke alene. Omkring 40-50 % af alle gravide kvinder oplever inkontinens, og mange fortsætter også med dette efter fødslen. Så hvis du er blevet en del af "ups, jeg dryppede lidt"-klubben, så tillykke – det er en meget ikke-eksklusiv (og helt normal) klub.

Hvad forårsager inkontinens under og efter graviditet?

Under graviditeten ændrer kroppen sig meget, og nogle af disse ændringer kan føre til inkontinens. Årsagen er ofte en kombination af hormonelle skift, fysiske ændringer, voksende livmoder og belastningen ved fødslen. At forstå disse årsager kan give dig mere selvsikkerhed til at være proaktiv i håndteringen af symptomer.

Hormonelle narrestreger: Hormonet relaxin hjælper med at forberede din krop til fødslen ved at løsne ledbånd og væv; desværre inkluderer det også bækkenet, som støtter din blære.

Den store oversvømmelse: hCG (det samme hormon, der er ansvarligt for din positive graviditetstest) øger også dine blod- og væskeniveauer. Dine nyrer er på overarbejde med at filtrere, hvilket gør dig til en regulær tissemaskine.

Voksende livmoder og baby: Efterhånden som dit barn vokser, udvider livmoderen sig og presser på din blære. Og selvfølgelig vil dit barn omkring tredje trimester også være stort nok til at tynge på din blære og udføre lejlighedsvise kickboxing seancer.

Svækkede bækkenbundsmuskler: Graviditet og fødsel strækker dine bækkenbundsmuskler, som støtter din blære som en hængekøje. Løs hængekøje = flere… overraskelser. Denne årsag følger især mange kvinder ind i efterfødselsperioden.


Hvordan kan du håndtere og forebygge graviditetsinkontinens?

Selvom inkontinens måske ikke helt kan undgås (især i tredje trimester med en baby i fuld størrelse, som danser på blæren), kan du gøre noget, for at reducere det:

Styrk din bækkenbund: Tænk på knibeøvelser som dit hemmelige våben til at styrke dine bækkenbundsmuskler og få bedre blærekontrol. Det bedste ved det? Du kan udføre øvelserne når som helst og hvor som helst. Venter du i kø? Knib. Ser du Netflix? Knib. Det fungerer.

Hydrer ordentligt: Det lyder kontraintuitivt, men at skære ned på væske er ikke løsningen. Det kan faktisk irritere din blære endnu mere! 

Gå regelmæssigt på toilet: Vent ikke, indtil din blære skriger – brug toilettet regelmæssigt og tag dig tid til at sikre, at din blære er helt tom.

Forsyn dig med bind eller indlæg: I nærmeste fremtid kan inkontinensbind og indlæg blive dine nye bedste venner. De vil holde dig tør og sikker, selvom du oplever lejlighedsvise dryp.

Med de rigtige strategier, som styrkende øvelser, god væskebalance og produkter som ABENA Light inkontinensbind, kan du effektivt håndtere symptomerne og føle dig mere tryg.


Hvornår bør du konsultere en læge?

Mens inkontinens i forbindelse med graviditet og fødsel er almindeligt, er der situationer, hvor du bør konsultere din læge:

  • Når lækager er pludselige eller ledsaget af smerter
  • Når der er blod i urinen
  • Når du har symptomer på en urinvejsinfektion, så som svie eller akut trang

Sagaen fortsætter efter fødslen

Hvis du troede, at urinlækager på magisk vis ville forsvinde efter fødslen, så desværre! Mange kvinder oplever langvarig inkontinens efter fødslen, fordi bækkenbunden stadig er i restitution. Fortsæt med knibeøvelser, overvej en bækkenbundsterapeut, hvis du ikke føler nogen bedring, og fortsæt med at bruge bind eller inkontinensindlæg for at give ekstra beskyttelse og sikkerhed, mens din krop restituerer.

Omfavn graviditetens magiske rod

Inkontinens i forbindelse med graviditet og fødsel er ikke glamourøst, og heller ikke at der vokser et lille menneske i dig – men du klarer det så godt. I stedet for at stresse, skal du fokusere på strategier til at håndtere lækagerne og nyde rejsen. Husk at din krop gør noget helt ekstraordinært, selvom den af og til glemmer at advare dig, når du nyser.

Ved at tale åbent om emnet bryder vi tabuet og minder enhver kommende mor om, at en utæt blære bare er en del af den vilde tur, der kaldes graviditet. Så grin (forsigtigt), hold dig hydreret og knib som en professionel.

Hvordan kan vi hjælpe dig?

Vi vil gøre vores bedste for at hjælpe dig, hvis du har spørgsmål eller oplever problemer.

Du kan kontakte os på følgende måder:

Skriv os en mail på
abenaprivat@abena.dk
Ring og tal med en af vores kompetente kundeservicemedarbejdere på tlf.
74 31 19 90